Hos RO’s Torv kan du lære meget mere om oktoberfesten i München, og du kan også få gode råd, hvis du gerne vil holde din egen oktoberfest. Derudover kan du handle ind til arrangementet i vores dagligvarebutikker, så du kan servere tysk mad og kolde øl. Læs mere her.
Oktoberfest stammer oprindeligt fra München i Tyskland, hvor man i 1810 fejrede Kronprins Ludwig og Prinsesse Thereses bryllup. Siden da har festen været en tradition, som har samlet et hav af mennesker, der mødes for at hygge sig med mad og drikkelse.
Oktoberfesten i München afholdes fra midten af september til starten af oktober, og her deltager omkring seks millioner gæster. Andre lande er dog også blevet inspireret af oktoberfesten, så München er ikke det eneste sted, hvor du kan opleve festlighederne.
Hvis du er vild med tanken om lederhosen og lækre øl, så er en oktoberfest måske lige noget for dig. Det kan være et sjovt tema til din næste fødselsdagsfest, hvis du gerne vil lidt ekstra ud af fejringen.
Pynt op med tyske kringler samt bayerske flag og hold øllen kold. Stemningen vil helt sikkert være i top, så du kan gøre din helt egen oktoberfest til en succes.
De genkendelige kostumer er en stor del af en oktoberfest, så derfor skal du naturligvis have fat i et par lederhosen eller en tyrolerkjole, så du kan komme i den rigtige stemning – det gælder, uanset om du skal til München for at feste, eller du holder dit eget arrangement.