For Espresso House betyder kaffe rigtigt meget. Men det er ikke alt – hjertet brænder også for andre varme og kolde drikke, bagværk, sandwich og salater. Fælles for alt, de serverer, er den høje kvalitet på alle deres produkter.

Takket være deres eget bageri, Espresso House Bakery, kan de kontrollere hver eneste ingrediens i hvert stykke bagværk og brød. På den måde vides der nøjagtigt, hvad der serveres for gæsterne. Når det kommer til kaffen, anvender Espresso House også de bedste råvarer for at sikre, at den altid er af højeste kvalitet. Viden og fingerspidsfornemmelse er dog mindst lige så vigtige for at brygge en perfekt kop kaffe – derfor har Espresso House kun uddannede baristaer. De kan håndværket og ved, at god kaffe er en videnskab i sig selv.

Kolde drikke

Hos Espresso House finder du ikke bare varm kaffe – vi har også et bredt sortiment af kolde drikke. Udover drikke på flaske, tilbyder vi vores egne blandinger, som laves på bestilling, læskende isteer og lemonader, storfavoritten Frapino, Islatte og Cold Brew. Vi udvider løbende vores sortiment af kolde drikke, og derfor brygger vi også altid et nyt udvalg af friske og læskende drikke. God fornøjelse med at finde din personlige favorit!

Varme drikke

Hos os finder du flere forskellige, spændende kombinationer af kaffedrikke, der primært baseres på vores egen Husets Espresso. Vi serverer dog også andet end kaffe  – for eksempel vores mørke chokolade brygget på chokolade fra belgiske Callebaut, den populære Chailatte eller vores gode teer. Man behøver ikke elske kaffe for at finde en favorit hos os!

Mad

Vi har mange lækre sandwiches, salater, tærter, yoghurter og andet mættende. Ganske enkelt noget til enhver tid på dagen – morgenmad, frokost, mellemmåltid, eller når du vil have noget hurtigt med på farten. Vi bager alt vores brød i vores eget bageri, og vores salater tilbereder vi friskt i vores coffee shops. Hvorfor ikke begynde dagen med vores morgenmadsmenu med scones, som vi har tilbudt hos Espresso House helt siden begyndelsen? Er du ekstra sulten, kan du tilføje en yoghurt toppet med vores hjemmelavede müsli.

Bagværk

Vi bager alt vores brød og forskellige typer bagværk i vores helt eget bageri, Espresso House Bakery, som ligger i Malmø. I bageriet er kvaliteten i fokus, og vores bagere laver rigtigt meget af bagværket i hånden, for eksempel vores svenske chokoladebolle, som rulles i hånden og dyppes i chokolade for til sidst at blive vendt i kokos. Fordi vores bagere bager alting selv, kan vi påvirke indholdet i alle vores produkter, så vi har helt styr på, hvad vi serverer for vores gæster – det er vi meget stolte over.

Vores bageri

Hvis kaffen er sjælen i Espresso House, så er bageriet vores hjerte. For os er bageren mindst lige så vigtig som baristaen. Alt brød og alt det bagværk, vi serverer, er bagt med kærlighed og omhu på Espresso House Bakery, vores helt eget bageri, som ligger i Malmø. Bagerhåndværket udføres af 20 bagere, der sammen har over 100 års erfaring inden for faget.

Vil du vide mere om RO’s Torv?
– Alt om RO’s Torv
– Parkering på RO’s Torv
– RO’s Torv på facebook

Til butiksoversigt