Sinnerup er åbnet på RO's Torv

Dato
torsdag d. 7. april
Tidspunkt
11:00
Lokation
Overfor Skoringen

Sinnerup, tre generationers hjertebarn

Dansk design, mode, livsstil, inspiration og god kundeservice. Alt dette finder du i én og samme butik, når du besøger Sinnerup i deres imponerende univers.

Sinnerup har eksisteret siden 1971, grundlagt som møbelfirma af Poul Sinnerup i Holstebro. Siden da har meget ændret og udviklet sig, men kerneværdierne er fortsat de samme og den familieejede virksomhed, der har eksisteret i et halvt århundrede er blevet tre generationers hjertebarn.

Poul Sinnerups søn Lars er i dag administrerende direktør for hele virksomheden, med sin kone Lisbeth ved sin side som chefdesigner. Selv deres datter Silke er engageret i virksomheden og håber på at samarbejde med sin mor i designafdelingen i fremtiden. De yngre kræfter i familien har sat gang i stor udvikling for virksomheden, men Sinnerup Senior har stadig har sin gang i butikken i Holstebro.

I dag byder butikken ikke kun på møbler, men også mode og livsstil er vigtige søjler i Sinnerup-familiens filosofi om inspiration og kvalitet til enhver kunde, der sætter fod i de imponerende butikker. Om det er den helt store make-over du trænger til i enten dit hjem eller din garderobe, måske en fødselsdags- eller værtindegave, så er Sinnerup det helt rigtige sted at blive inspireret og finde lige dét, du er på udkig efter.

Nordisk indretning og aktuelle modebrands

I Sinnerup finder du en lang række brands, du allerede kender og elsker. Alt fra Kähler og Kaj Bojesen til Scanpan og Stelton – altså mærker, der leverer solide kvalitetsprodukter uden at gå på kompromis med design.

En af de ting, der gør Sinnerup helt særlig er måden du får disse velkendte brands præsenteret i butikken. Der er altid flere smukke borddækninger og opstillinger til skue og i de store og indbydende butikker. Inspiration til indretning af et hyggehjørne, soveværelse eller borddækning til særlige arrangementer er altsammen en del af pakken, når du besøger Sinnerup-universet.

Det samme gælder Sinnerups udvalg af aktuelle modebrands. I Sinnerup præsenteres du for de nyeste trends i tøj og accessories som for eksempel Nümph og Soft Rebels. Der er noget for enhver smag, men gennemgående er det et feminint, råt og moderne look, der præger Sinnerups udvalg i fashion brands.

Tidløst design med tydelige rødder i norden

Sinnerup, der startede som møbelfirma har selvfølgelig, deres eget mærke Furniture by Sinnerup. Her kæles der for kvaliteten, og deres designere, der til daglig sidder i Silkeborg, holder sig opdateret med tidens trends, hvor især det nordiske hjem ligger til inspiration. Men med ny og ung indflydelse fra familien har Sinnerup udvidet deres designs til også at omfatte brugskunst med mærkerne CRÉTON MAISON, Openmind og SINNERUP. Senest har Sinnerup universet udvidet med deres egen tøjkollektion CRÉTON, der byder på farverige og udfordrende udtryk, både til hverdagsbrug og fest. 

Om det er mode, bolig eller livsstil du er interesseret i, kan du ikke undgå at blive inspireret i Sinnerup universet. Sinnerup er helt sikkert et besøg værd.

Besøg Sinnerup på RO's Torv

Læs mere