RO’s Torv vinder fornem pris for nytænkning

Vi kan nu kalde os Danmarks mest nytænkende shoppingcenter. Stor tak til vores kunder, butikker og alt vores personale på RO’s Torv.

Ved NCSC Denmark Awards 2019 torsdag 24. oktober vandt RO’s Torv prisen for Danmarks. Bedste Innovation i et shoppingcenter. At turde skille sig ud, tage et socialt ansvar og gå nye veje for at skabe unikke oplevelser for kunderne er langtfra en selvfølge i et shoppingcenter. Men RO’s Torv har gjort netop det, og derfor blev centret i Roskilde tildelt prisen for Bedste Innovation ved årets gallashow, hvor landets bedste shoppingcentre blev hyldet.

Begrundelsen fra juryen lød:

”Et shoppingcenter må tænke i nye baner for vedvarende at være relevant i kundernes behov. Årets vinder har igangsat nytænkende initiativer omkring bekæmpelse af ensomhed med bl.a. fællesspisning i fællesområdet, flere events afholdt udenfor åbningstider, og der lægges vægt på uddannelse af butikspersonalet – og ikke mindst kunderne.”

“Det er generelt tiltag, som viser, at centret har taget den store disruption til sig, som præger branchen. Shopping er ikke mere det eneste formål med indkøbcenterbesøg. Kunderne kræver meget mere end et godt butiksmix og hyggelige cafeer. De ønsker oplevelser, og det får de hos RO’s Torv”.

Nordic Council of ShoppingCenters (NCSC) i Danmark står bag kåringen. Med NCSC Danmark Awards håber NCSC Danmark at sætte fokus på shoppingcentrene som en væsentlig aktør i den lokale detailhandel og byudviklingen.

Fakta om NCSC:

NCSC Danmark er en del af NCSC Nordic, som er en brancheorganisation for shoppingcentre i hele Norden (Nordic Council of ShoppingCenters). NCSC arbejder for en kontinuerlig udvikling af den nordiske indkøbscenterbranche som en integreret del af det omliggende samfund. NCSC samler alle de forskellige interessegrupper, der er involveret i indkøbscentre og skaber en neutral grund til faglige diskussioner. NCSC er talsmand og informationskilde for shoppingcenterbranchen.

Til aktiviteter