Børn søges til modelopgaver for kendte brands

VIGTIG UPDATE:
Der har været meget stor interesse for castingen og arrangementet er desværre fuldt booket! (5. sept.2019)

Går du med en drøm om at blive børnemodel, stå foran et kamera og få taget seje og skønne modelbilleder?

Modelbureauet BASIC CPH og Børnecasting.dk søger piger og drenge i alderen fra 3-14 år til kendte brands som: Zara, Phister, Philina, Molo, Ronald, Massimo Dutti og Wheat. Børnene får bl.a. muligheden for at medvirke i kataloger, kampagner, magasiner og reklamefilm.

BASIC CPH og Børnecasting.dk tager rundt i landet for at finde skønne børn og chancen er stor for at komme videre, da BASIC CPH udvælger 1-10 børn pr. sted.

Alle typer børn søges uanset udseende, højde, hårfarve – fregner eller ej. Alle er velkomne.

Man kan tilmelde sig castingen online på www.børnecasting.dk
Når man tilmelder sig, så vælger man en tid på dagen (for at undgå for lang ventetid) og efterfølgende får man et ‘Casting-ID’ tilsendt på en SMS. Dette nummer skal man medbringe til castingen.

Når castingen er slut, gennemgår BASIC CPH alle billeder og udvælger, hvem de synes er interessante og som de gerne vil benytte til fremtidige modelopgaver.

De udvalgte vil få direkte besked.

Castingen finder sted i Trendstar på RO’s Torv lørdag 14. september kl. 10-17.

Flere vigtige informationer omkring castingen og tilmeldingen finder du på www.børnecasting.dk

Til aktiviteter