RO’s Torv byder velkommen til Maiken Buchwald
Hele oktober kan du opleve kunstneren på RO’s Torv.
Udover at være grafiker og illustrator er Maiken Buchwald uddannet journalist fra Danmarks medie- og journalisthøjskole DMJX. I mere end 30 år har hun arbejdet fuldtids som journalist, og gennem alle disse år stod kunst og maleri stort set på standby. Men for små fire år siden valgte hun et nyt fokus og en ny vej: Journalistikken blev sat på hold, mens maleriet i dag er blevet hendes opslugende og energigivende livsvej.
Maiken Buchwald maler med akrylfarver på lærred, fordi både lærredet og de hurtigttørrende farver appellerer til hendes måde at male på. At male er lidt som at skrive, synes hun:– Man har et „strøg” samme måde som man har en håndskrift. Begge dele udtryk for ens personlighed, men kan selvfølgelig udvikles og forfines. Men også motiverne siger forhåbentligt noget om, hvem jeg er, og hvad jeg har fokus på og værdsætter i livet. Som bl.a. er natur og nærvær, livsglæde og optimisme.
Mød Maiken Buchwald og se et udvalg af hendes malerier, når hun holder fernisering på RO’s Torv søndag 4. oktober kl. 12.
Til aktiviteter