MÅNEDENS KUNSTNER MARTS

RO’s Torv byder velkommen til Tommy Andreasen

Kunstneren Tommy Andreasen er 57 år og bor på Østerbro i København. Når han ikke maler, arbejder han som softwareudvikler. Hans malerier er abstrakte, men mange har også et strejf af figuration. Tit er de komplekse og kræver at beskueren tager sig tid til at studere detaljerne. Figurationen opstår tit tilfældigt, som en del af processen. Tommy har aldrig en plan eller et motiv når han starter. Han lader malerierne udvikle sig, og lader hvert nyt penselstrøg være en reaktion eller et svar på de tidligere. Tommy Andreasen er mere interesseret i farver og formers interaktion end i et egenligt motiv. Derfor giver han også sjældent malerierne titler.

 

Til aktiviteter