Foredrag med Simi Jan

Opdateret 10. marts: Udskudt pga. coronavirus
I forhold til solgte billetter betaler AOF naturligvis pengene retur til de deltagere, der ikke vil lade ”pengene stå”, til foredraget gennemføres en anden gang.

Vi opdaterer snarest muligt. Hold øje med siden.

————

Kast dig ud på dybt vand – og se dig selv i øjnene!

Simi Jan har kæmpet for at udleve sin drøm om at blive korrespondent. Flere år efter hun blev færdiguddannet journalist, kunne hun ikke få et job, og da det endelig lykkedes, sagde hun kort tid efter selv farvel til fast job, feriepenge og pensionsopsparing for at rejse ud i verden og rapportere.

Hun solgte sin lejlighed og møbler, og flyttede teltpælene til Pakistan og senere Afghanistan. Det var en satsning, men blev samtidig til et lærerigt eventyr, der dog både var hårdt og grænseoverskridende.

Et underholdende og inspirerende foredrag om at turde se sig selv i øjnene – og kaste sig ud på dybt vand. Undervejs fortæller Simi også om jobbet som korrespondent i verdens
brændpunkter.

Kom og få et spark i bagi af en kvinde, der gør det med humor og et glimt i øjet.

Foredraget afholdes i området ved Espresso House.

Pris kr. 150,- Køb billetter her

Til aktiviteter