Spring ud i livet – Du kan, hvis du vil

Simi Jan har kæmpet for at udleve sin drøm om at blive korrespondent. Flere år efter hun blev færdiguddannet journalist, kunne hun ikke få et job, og da det endelig lykkedes, sagde hun kort tid efter selv farvel til fast job, feriepenge og pensionsopsparing for at rejse ud i verden og rapportere.

Hun solgte sin lejlighed og møbler, og flyttede teltpælene til Pakistan og senere Afghanistan. Det var en satsning, men blev samtidig til et lærerigt eventyr, der dog både var hårdt og grænseoverskridende.

Et underholdende og inspirerende foredrag om at turde se sig selv i øjnene – og kaste sig ud på dybt vand. Undervejs fortæller Simi også om jobbet som korrespondent i verdens brændpunkter.

Kom og få et spark i bagi af en kvinde, der gør det med humor og et glimt i øjet.

OBS: Foredraget er desværre udsolgt (7. september)

8. SEPTEMBER – VIGTIG INFORMATION TIL FOREDRAGSDELTAGERE

Vi glæder os til at se dig/jer til et spændende foredrag med Simi Jan i morgen onsdag 9. september kl. 19.30.

Da covid-19-smittetrykket som bekendt er i stigning, vil vi i morgen gerne kunne vil sikre, at der under foredraget holdes ekstra god og sikker afstand i mellem jer, og vi har i samråd med AOF Roskilde her til morgen derfor besluttet, at foredraget afholdes i området bag Espresso House i stueetagen, da vi her kan opstille stole med ekstra god og sikker afstand. Hvis du/I tidligere har deltaget i foredrag på RO’s Torv, er det faktisk det sted, hvor vi plejer at afholde foredrag … Der vil naturligvis være opstillet håndsprit ved indgang til foredragsområdet.

Der vil være knap 100 deltagere, så vi overholder det gældende forsamlingsforbud.

Hvis du/I har bestilt en foredragsbruger inden foredraget, vil servering stadig ske hos Restaurant Bash på 1. sal, hvor der også er god og sikker afstand mellem gæsterne. Vi vil bede dig/jer om at ankomme til Restaurant Bash senest kl. 18.30, da der så vil være god tid til at spise, og efterfølgende køre med rulletrappen/elevatoren ned i stueetagen, hvor foredraget med Simi Jan vil blive afholdt. Ved ankomst til Restaurant Bash skal jeg venligst bede dig/jer om at oplyse dit/jeres navn, og at I efterfølgende skal deltage i foredraget med Simi Jan, hvorefter I vil blive anvist et bord, som passer til antallet af din/jeres bestillinger.

OBS: Hvis du/I ikke skulle ønske at deltage i morgendagens arrangement pga. det øgede smittetryk, vil det selvfølgelig være muligt at få refunderet din/jeres betaling. Kontakt venligst AOF Roskilde på 4635 5895.

Vi glæder os som sagt til at se jer til en god og spændende foredragsaften, med én af Danmarks bedste foredragsholdere Simi Jan.

 

Til aktiviteter