Jesper Steinmetz
Amerika – supermagten set indefra

Forholdet til USA er vigtigt for danskerne og mange er fascineret at det store land. Men hver gang vi tror, vi forstår amerikanerne, overrasker og chokerer de os. Tag med på en rejse gennem de forenede stater med Jesper Steinmetz, der bor og arbejder i landet.

Jesper Steinmetz er den danske tv-korrespondent, der har været længst tid i USA. For TV 2 har han igennem årene rejst på kryds og tværs, været i samtlige 50 stater og mødt amerikanerne fra alle samfundslag: fra Obama og Trump i Det Hvide Hus til hjemløse i en autocamper i Californien. Fra filmstjerner på den røde løber i Hollywood til narkomaner i rendestenen i Kentucky.

Jesper Steinmetz (f. 1967), uddannet journalist i 1995, ansat på Jyllands-Posten, DR og TV 2. Studievært på TV 2 Nyhederne 2004-2010. Kåret som årets mandlige tv-vært i 2007 og årets tv-vært i 2009 ved Copenhagen TV Festival. USA-korrespondent for TV 2 siden 2010, bosat i Washington, D.C. Jesper Steinmetz er aktuel med bogen ”Live fra Amerika”, som også vil kunne købes i forbindelse med foredraget, og som Jesper Steinmetz med glæde signerer

På Restaurant Bash Burger & Grill er det inden foredraget muligt at forudbestille en foredragsburger inkl. pommes frites og en 1/2 liter vand/øl eller et glas vin for i alt kr. 139,-
Foredrag & menu: Kr. 289,-.
Foredrag uden menu: Kr. 150,-

Køb din billet her

Til aktiviteter