Hvad taler vi om, når vi taler om ‘Rum mere’?

På RO’s Torv vil vi gerne slå et slag for rummelighed. Vi vil skubbe til det konforme og ruske lidt i det intolerante. Vi vil vise vores kærlighed til samhørighed og forskellighed og opfordre vores omverden til at gøre det samme.

Hvorfor gør vi det?

Verden bliver mindre, når mennesker mødes. Og med næsten 4 mio. gæster om året, har RO’s Torv en enestående mulighed for at skabe både rammer og rum til kunst der overrasker, musik der beriger og foredrag der inspirerer. For nu da vi alligevel er på indkøb, kan vi jo ligeså godt bruge tiden på at blive rigere, klogere og gladere, ikke?

Hvad gør vi så?

Skønne ord bringer os ingen vegne, så derfor skal der sættes konkrete handlinger bag løfterne. Det er derfor vi samarbejder med AOF om inspirerende foredrag og lærerige undervisningsforløb. Det er derfor vi sammen med foreningen Ventilen arrangerer hyggelig fællesspisningsaften på Torvet. Og det er derfor vi samarbejder med Roskilde Musiske Skole om at bringe unge musikalske talenter ud til vores publikum. Bare for at nævne nogle eksempler.

Hvornår er vi færdige?

RO’s Torv vil gerne være andet og mere end Danmarks hyggeligste shoppingcenter. Vi har derfor et mål om at have en lille men vigtig indflydelse på samfundets fællesskab og samhørighed. Det er en målsætning, som vi altid vil arbejde på – og aldrig blive færdige med. Og heldigvis for det.

 

Læs mere om fællesskab og spændende samarbejder i det nye forårsmagasin her

Til aktiviteter