Julebag - Få gode idéer til december måned - RO's Torv

Julesmåkager Med Glasur

Spark julen i gang med julebag

Skru op for julestemningen med julebag i december måned. Der findes et hav af gode opskrifter, som du kan give dig i kast med, så du kan lave alt fra søde vaniljekranse til sprøde klejner. Når duften af lækre julesmåkager breder sig i hjemmet, så kan julefreden endelig sænke sig.

Spark julen i gang med julebag

Skru op for julestemningen med julebag i december måned. Der findes et hav af gode opskrifter, som du kan give dig i kast med, så du kan lave alt fra søde vaniljekranse til sprøde klejner. Når duften af lækre julesmåkager breder sig i hjemmet, så kan julefreden endelig sænke sig.

Bag de klassiske julesmåkager

Der findes et hav af forskellige julesmåkager, som kan sikre den rette julestemning. Kanel, vanilje og kardemomme er bare nogle af de krydderier, som skal i indkøbskurven, når du handler ind til julebagningen, og duften af disse leder med det samme tankerne hen på hygge og jul. 

Vi kender alle de klassiske julesmåkager, som pebernødder, brunkager, klejner og vaniljekranse. Disse varianter laves i mange danske hjem, og nogle af opskrifterne går en hel del år tilbage. Klejner er eksempelvis kendt siden middelalderen, hvor pebernødden kan spores tilbage til 1500-1600-tallet. 

Brunkagen og vaniljekransen er derimod en nyere opfindelse, da disse stammer fra 1800-tallet. Her havde mange danske hjem fået komfur, hvilket gjorde julebagningen noget nemmere. 

Opskrifterne på de klassiske julesmåkager kan variere, og måske har din familie sin helt egen måde at lave vaniljekranse på? Julen er bundet op på en masse traditioner, og det gælder især også julebagningen. 

Julebag med børnene i køkkenet 

Julebagning er en oplagt aktivitet med børnene i december. De yngste vil helt sikkert elske at rulle pebernødder eller skære brunkager ud. Og de vil helt sikkert elske at spise småkagerne bagefter. 

Slip gerne fantasien løs, når børnene er med i køkkenet. I kan eksempelvis finde sjove udstikkere, der er formet som forskellige julede motiver. Det gælder alt fra stjerner og hjerter til juletræer. I kan også pynte kagerne med glasur i diverse farver, så de kommer til at se ekstra festlige ud. 

Pynt juletræet med julebag

Julesmåkagerne kan også bruges som pynt på juletræet. Pebernødderne kan lægges i kræmmerhuse, og du kan tilføje et farverigt silkebånd til vaniljekransene, og derefter hænge dem på grenene. Så kan I nyde de lækre småkager efter, I har danset om træet. 

Glædelig jul, og rigtig god fornøjelse!