Vigtig viden

Baby Lounge

I RO’s Torvs Baby Lounge på 1. sal kan du i fred og ro amme og pusle dit barn. Tag panoramaelevatoren ved hovedindgangen og gå ned ad gangen forbi Ristorante La Rustica. Her finder du sofaer, puslepladser, mikrobølgeovn til at varme mælk, voksen- og børnetoilet samt legehjørne til de ældre søskende.

Du finder også puslefaciliteter på handicaptoilettet på 1. sal overfor rulletrappen.

Fri WIFI og opladning af mobil

På RO’s Torv kan du tilgå vores gratis wifi uden kode.

Er du løbet tør for strøm, kan du finde strøm ved vores loungemøbler i gangen ved Helsemin samt gangen ved Skoringen og Companys.

Toiletter

Der er toiletfaciliteter flere steder på RO’s Torv. Toiletterne er placeret ved Trappe Øst (på 1. sal), ved Trappe Vest (i kælderniveau -1) og på 1. sal ved Kino. Du finder også et toilet overfor Panduro i stueplan.

Handicapfaciliteter

PÅ RO’s Torv findes der handicapparkeringspladser fordelt rundt om i parkeringshuset.

Du finder handicaptoiletter ved Trappe Øst (på 1. sal), ved Trappe Vest (i kælderniveau 1) og på 1. sal ved Kino.

Herudover er der elevatorer til de forskellige plan samt lifte de to steder i centret, hvor der er niveauskift.

Handicapparkering

Som indehaver af et handicapparkeringskort, har du mulighed for fri parkering på handicappladserne på RO’s Torv hele dagen. For at få adgang til fri parkering, bedes du udfylde informationerne ved at klikke HER. Når APCOA PARKING har bekræftet din registrering, er du klar til at parkere – husk blot at placere dit handicapparkeringskort synligt i køretøjets forrude i forbindelse med din parkering. Når du er registreret parkant, skal du derfor ikke tjekke ud. Bemærk, at tilladelsen fra APCOA gælder i et år ad gangen.

Sikkerhed og vagt

På RO’s Torv er der lagt stor vægt på, at vores kunder kan føle sig trygge. Vagter fra Københavns Vagtgruppe er derfor til stede i centret i hele centrets åbningstid, hvor de hver dag sørger for ro, orden og sikkerhed. Kontakt vagten hvis du har spørgsmål vedr. mistede sager, børn der er blevet væk, tyveri eller forsikringssager.

Skulle du blive adskilt fra din mor, far, ægtefælle eller ven kan du henvende dig direkte til vagten, som naturligvis hjælper dig.

Vagten kan kontaktes i centrets åbningstid på telefon 30 62 76 60.

Røgfrit center

RO’s Torv er et røgfrit center. Det betyder, at der også er rygning forbudt på alle caféer og restauranter – det gælder også e-cigaretter. Rygning er udelukkende tilladt helt udenfor, hvor der også er opstillet kummer som askebægre.

Tilladelser

RO’s Torv er privat område. Det er derfor ikke tilladt at hænge materiale i centret eller i p-huset. Herudover kræver fotografering, videooptagelse, spørgeskemaundersøgelser og uddeling af materiale en særlig tilladelse. Send en forespørgsel til info@rostorv.dk

Ordensregler

Af hensyn til centrets kunder har RO’s Torv, i samarbejde med politiet og Roskilde Byråd, opstillet følgende bestemmelser, som er gældende i hele centret samt på udendørsarealerne.

  1. Centret er et fodgængerområde. Det er således ikke tilladt at medbringe cykler, knallerter eller lignende, eller benytte rulleskøjter, skateboard, løbehjul og lignende i centret. Cykler skal henstilles i cykelstativerne og knallerter på de hertil indrettede arealer.
  2. Husdyr må ikke medtages i centret.
  3. Henkastning af papir og affald samt forurening i øvrigt eller beskadigelse af bygninger, bænke, beplantning eller andre af centrets indretninger er ikke tilladt.
  4. Det er ikke tilladt uden for centrets godkendte serveringsområder at indtage alkoholiske drikke (øl, vin og spiritus). Medbragt mad og drikke må heller ikke nydes på centrets område.
  5. Det er ikke tilladt at færdes så synligt beruset i centret eller på dets område, at det kan give anledning til ulempe for andre eller genere andre ved tilråb eller på anden måde.
  6. Omdeling af brochurer, interviews, propaganda, salg etc. samt erhvervsmæssig fotografering er ikke tilladt uden forudgående tilladelse.
  7. Opsætning af plakater er ikke tilladt.
  8. De tilsynsførendes anvisninger skal følges.
  9. Rygning på centrets fællesarealer er ikke tilladt.
  10. Det er ikke tilladt at bære tøj med rygmærke i centret.

Overtrædelse af ordensreglementet kan straffes efter politivedtægten.

Returret & fortrydelsesret

Et køb er en bindende aftale, og du kan som udgangspunkt ikke fortryde dit køb. Selvom mange butikker tilbyder en retur- eller bytteret, er det ikke en ret, du har efter lovgivningen, hvis det ikke er aftalt ved købet. Dog tilbyder mange af RO’s Torvs butikker både retur- og fortrydelsesret. Se reglerne i den enkelte butik. Læs mere om reglerne for retur- samt fortrydelsesret på forbrug.dk.

Hæveautomat

Der findes en hæveautomat, som ligger ved siden af Hæle og nøglebaren og over for Bog&idé.

Post

Du har mulighed for at sende og afhente breve og pakker via Føtex kundeservice.

Konkurrencebetingelser for facebook

Gælder for konkurrencer på RO’s Torvs facebookside.

Sådan deltager du
1. Spørgsmålet i facebook-opslaget besvares i kommentarfunktionen, der er direkte tilknyttet opslaget.

2. Vi kontakter vinderen på facebook i kommentartrådens svar-funktion, når konkurrencen er slut, og vinderen er fundet. Her vil vinderen blive bedt om at kontakte RO’s Torv i privatbeskedfunktionen på facebook med kontaktoplysninger, så det kan aftales, hvornår præmien kan afhentes på RO’s Torv.

3. Husk, at der er en svarfrist på 5 hverdage efter, at man er blevet kontaktet i kommentartråden. Hvis vinderen ikke har henvendt sig til RO’s Torv inden for 5 hverdage efter, at vinderen er blevet kontaktet af RO’s Torv i kommentartråden, frafalder præmien, og en ny vinder trækkes.

Man kan deltage under forudsætning af, at retningslinjerne for brugen af facebook overholdes.

Om præmien
Præmien fremgår af konkurrenceopslaget på facebook.

Præmien skal afhentes på RO’s Torv og kan ikke byttes til kontanter eller andre varer.

Ved gavekort/varer tilknyttet specifikke butikker, gælder butikkens retningslinjer for gavekortet/varen.

Hvordan udtrækkes vinderen?
Vinderen vil blive valgt af et panel nedsat af RO’s Torv. Dette panel alene afgør, hvem der vinder konkurrencen. Alle kommentarer tilknyttet konkurrenceopslaget, tages i betragtning. Hvis det fremgår af opslaget, at vinderen findes ved lodtrækning, vil denne lodtrækning være tilfældig.

Vinderen vælges på tidspunktet, der er angivet i opslaget. Vinderen vil derefter få besked direkte i kommentartråden med yderligere information.

Hvis en vinder ikke svarer på vores henvendelse indenfor 5 hverdage, anses vinderen for at have afstået for at modtage præmien. Præmien vil derfor frafalde, og en anden vinder vil blive udtrukket.

Hvem arrangerer konkurrencen?
Konkurrencen arrangeres af RO’s Torv, RO’s Torv 1, 1. 55, 4000 Roskilde, telefon 46 38 06 80. Ansatte på RO’s Torv, i RO’s Torvs butikker/restauranter og BOCCA har ikke mulighed for at vinde præmier i konkurrencen.

Arrangøren reserverer sig retten til, under rimelige omstændigheder, at aflyse konkurrencen på et hvilket som helst tidspunkt uden derved at pådrage sig nogen form for ansvar. Nærværende regler kan til enhver tid ændres uden forudgående varsel. Meddelelse om eventuelle ændringer vil blive annonceret på RO’s Torvs officielle facebookside.

Ansatte på RO’s Torv kan ikke blive udtrukket som vindere af konkurrencer.

Man skal være fyldt 18 år, for at kunne vinde præmier indeholdende alkohol eller tobaksvarer.

Konkurrencen er på ingen måde sponsoreret af, støttet af, administreret af eller associeret med facebook.

Facebook har intet ansvar for elementer i konkurrencen.

Konkurrencebetingelser for Instagram

Gælder for konkurrencer på RO’s Torvs instagram.

Sådan deltager du
1. Likeinstagram opslaget eller svar på spørgsmålet i kommentarfunktionen, der er direkte tilknyttet opslaget.

2. Vi kontakter vinderen på instagram med en privatbesked, når konkurrencen er slut, og vinderen er fundet. Her vil vinderen få besked om det videre forløb ift. hvor og hvornår præmien kan afhentes på RO’s Torv.

3. Husk, at der er en svarfrist på 5 hverdage efter, at man er blevet kontaktet med en privatbesked. Hvis vinderen ikke har henvendt sig til RO’s Torv efter anvisningerne i privatbeskeden inden for 5 hverdage, frafalder præmien, så en ny vinder kan trækkes.

Man kan deltage under forudsætning af, at retningslinjerne for brugen af instagram overholdes.

Om præmien
Præmien fremgår af konkurrenceopslaget på instagram.

Præmien skal afhentes på RO’s Torv inden den deadline, som oplyses direkte til vinderen, og kan ikke byttes til kontanter eller andre varer.

Ved gavekort/varer tilknyttet specifikke butikker, gælder butikkens retningslinjer for gavekortet/varen.

Hvordan udtrækkes vinderen?
Vinderen vil blive valgt af et panel nedsat af RO’s Torv. Dette panel alene afgør, hvem der vinder konkurrencen. Eventuelle kommentarer tilknyttet konkurrenceopslaget, tages i betragtning. Hvis det fremgår af opslaget, at vinderen findes ved lodtrækning, vil denne lodtrækning være tilfældig.

Vinderen vælges på tidspunktet, der er angivet i opslaget. Vinderen vil derefter blive kontaktet med en privatbesked med yderligere information.

Hvis en vinder ikke svarer på vores henvendelse indenfor 5 hverdage, anses vinderen for at have afstået for at modtage præmien. Præmien vil derfor frafalde, og en anden vinder vil kunne blive udtrukket.

Hvem arrangerer konkurrencen?
Konkurrencen arrangeres af RO’s Torv, RO’s Torv 1, 1. 55, 4000 Roskilde, telefon 46 38 06 80. Ansatte på RO’s Torv, i RO’s Torvs butikker/restauranter og BOCCA har ikke mulighed for at vinde præmier i konkurrencen.

Arrangøren reserverer sig retten til, under rimelige omstændigheder, at aflyse konkurrencen på et hvilket som helst tidspunkt uden derved at pådrage sig nogen form for ansvar. Nærværende regler kan til enhver tid ændres uden forudgående varsel. Meddelelse om eventuelle ændringer vil blive annonceret på RO’s Torvs officielle instagramside.

Ansatte på RO’s Torv kan ikke blive udtrukket som vindere af konkurrencer.

Man skal være fyldt 18 år, for at kunne vinde præmier indeholdende alkohol eller tobaksvarer.

Konkurrencen er på ingen måde sponsoreret af, støttet af, administreret af eller associeret med instagram.

Instagram har intet ansvar for elementer i konkurrencen.