RO’s Torv byder velkommen til Pilekurvens Julebazar

Pilekurvens Julebazar er åbnet for første gang på RO’s Torv og bag den står ægteparret Stig og Mariette. De har haft virkelig travlt med at pynte de ialt 80 kvadratmeter. Besøg Aladdins hule af julepynt og oplev af de funklende skatte med smukke håndlavede og håndmalede glaskugler og figurer fra nogle af Europas fine gamle glasværksteder i Thüringen og fra Inge Glas i Franken. Disse værksteder bruger stadig de gamle 1600-tals forme til fremstilling af julepynt.

Butik med eksotisk stemning

Butikken byder på noget for enhver smag, uanset om motivet skal være fugle, bambi’er eller andre skovdyr eller måske bare masser af glitter og glimmer der emmer af jul. Farverne dækker hele paletten, men der er lagt ekstra vægt på en eksotisk stemning med kongeblå, smaragdgrøn og rubinrød, som breder sig på påfugle, glaskugler og smykkepynt til juletræet.

Årets juletræ

Hvis årets juletræ skal være et bæredygtigt, så byder Pilekurven også på kunstige juletræer af høj kvalitet med og uden sne og i 1-3 meters højde. Det hele lyses op af farverige papirstjerner og LED-lysguirlander i flere længder til inden- og udendørs brug.

Butikken er en oplevelse for alle – et slaraffenland af julepynt for voksne og et eventyrland for børn og barnlige sjæle.

Pilekurvens Julebazar på RO’s Torv holder åbent: 

November: Hverdage fra kl. 12-19/Lørdag kl. 10-17/Søndag kl. 11-16

December: Hverdage fra kl. 12-20/Lørdag kl. 10-20/Søndag kl. 10-20

 

 

 

Til aktiviteter