RO’S TORV BYDER VELKOMMEN TIL HOLGER BAK 
Det er de store fotografisk inspirerede malerier, der vil pryde RO’s Torvs vægge, når kunstneren Holger Bak er april måneds kunstner på Torvet.

Holger Bak bruger fotografiet som konkrete forlæg til sine oliemalerier, og fotografiet fungerer derfor både som kreativt bindeled og et praktisk redskab til at huske motivets særlige fremtoning. I den maleriske bearbejdning af fotografiet tilføjes billedet en fornyet kompleksitet ved en kraftig nuancering af lysvirkninger, der giver malerierne deres eget udtryk.

I forbindelse med udstillingen, der løber hele april måned, kan du møde kunstneren selv, når vi afholder en mindre fernisering søndag 8. april kl. 12

Til aktiviteter