SAMARBEJDE MED AOF
RO’s Torv skal være kendt for andet og mere end shopping, og de ca. 4 mio. mennesker, der hvert år besøger os, skal forlade os lidt rigere og lidt gladere, end da de kom. Sådan står der bl.a. i vores formålsstrategi for RO’s Torv, og det er i det lys, at vi nu har indledt et forhåbentlig langt og frugtbart samarbejde med AOF, som hvert år arrangerer kurser og uddannelse for over 250.000 Danskere. Samarbejdet vil fremover give os mulighed for at tilbyde spændende foredrag og lærerige kursusaktiviteter til RO’s Torvs kunder.
DET LIV DU LEVER, ER DET LIV DU FÅR
En brandtale om tro, håb, kærlighed og livsvalg. Om at turde tro på, at man hele vejen gennem dette liv kan ændre de betingelser der skaber rammen for egen eksistens. At man kan vælge lykken, skifte livsbane og invitere kærligheden indenfor uanset alder og den historie man er blevet en del af; Det liv du lever, er det liv du får.
PERNILLE AALUND
Forretningskvinde, talkshowvært, forfatter og foredragsholder. Pernille Aalund (f. 1962) begyndte sin karriere som tv-vært på Børnekanalen på københavnske Kanal 2. Siden da har Pernille været vært på en række andre tv-programmer – bl.a. Vis mig dit køleskab, Mænd ingen adgang, Pernille på eventyr, Pernilles Univers og senest QTV på Kanal 4.
Foredraget koster 120 kr. og du kan købe din billet her
Til aktiviteter