SAMARBEJDE MED AOF
RO’s Torv skal være kendt for andet og mere end shopping, og de ca. 4 mio. mennesker, der hvert år besøger os, skal forlade os lidt rigere og lidt gladere, end da de kom. Sådan står der bl.a. i vores formålsstrategi for RO’s Torv, og det er i det lys, at vi nu har indledt et forhåbentlig langt og frugtbart samarbejde med AOF, som hvert år arrangerer kurser og uddannelse for over 250.000 Danskere. Samarbejdet vil fremover give os mulighed for at tilbyde spændende foredrag og lærerige kursusaktiviteter til RO’s Torvs kunder.
SPÆNDENDE FOREDRAG: HVORFOR SLÅR MENNESKER IHJEL?
Midt i al den lyse forårshygge byder vi på en foredragsaften med fokus på menneskets mørkeste sider. Kom og hør tidligere drabschef Kurt Kragh fortælle om de største danske mordsager, når han ser tilbage på nogle af de mest spektakulære drab i nyere tid, som han har stået i spidsen for at efterforske. I foredraget beskriver drabschefen de syv motiver, der ligger bag den ultimative forbrydelse – at slå ihjel: Jalousi. Hævn. Begær. Profit. Magt. Udstødelse. Fanatisme.
Kurt Kragh fortæller medrivende om drabsefterforskerens værktøjer i efterforskningen, fx. om profilering af gerningsmænd og om afhøringsmetoder, men også om team work, grundighed, kløgt og held!
Foredraget afholdes i området ved Café Peace of Cake.
Pris 100 kr. Se mere og køb billet her
Til aktiviteter