SAMARBEJDE MED AOF
RO’s Torv skal være kendt for andet og mere end shopping, og de ca. 4 mio. mennesker, der hvert år besøger os, skal forlade os lidt rigere og lidt gladere, end da de kom. Sådan står der bl.a. i vores formålsstrategi for RO’s Torv, og det er i det lys, at vi nu har indledt et forhåbentlig langt og frugtbart samarbejde med AOF, som hvert år arrangerer kurser og uddannelse for over 250.000 Danskere. Samarbejdet vil fremover give os mulighed for at tilbyde spændende foredrag og lærerige kursusaktiviteter til RO’s Torvs kunder.
SPÆNDENDE FOREDRAG: KENDER DU TYPEN?
Hvis du kender ‘Kender du typen’ fra DR1, så kender du sikkert også livstileksperten Flemming Møldrup. Han har nu igennem flere TV-sæsoner forsøgt at gætte sig frem til, hvem der bor i de mange forskellige danske hjem – og kendere vil vide, at gætterierne alene baseres på hjemmets indretning, møblerne i stuen, bøgerne i reolen og mælken i køleskabet.
Kom og hør Flemmings fortælling om de mange spændende og fascinerende personligheder, han har mødt – undervejs bliver du måske klogere på, hvorfor du læser den avis du læser, hvorfor du hører den musik du hører, og hvorfor du kører den bil du kører.
Foredraget afholdes i området ved Café Peace of Cake.
Pris 120 kr. Se mere og køb billet her
Til aktiviteter