‘Frøkjær og Fruen’ – et spændende foredrag med Cecilie Frøkjær
Tirsdag 5. november kl. 19:30

I 2014 udgav Cecilie Frøkjær og Lise Nørgaard interviewbogen “Fruen kommer i dag”, der med indlevelse og livsglæde skildrer Lise Nørgaards lange og ekstraordinære liv. Siden har samarbejdet udviklet sig til et nært venskab, som Cecilie Frøkjær åbner op for i dette foredrag.

“Frøkjær og Fruen” tager udgangspunkt i Lise Nørgaard, en elsket, feteret og vital kvinde, der nu er blevet 102 år og lever efter devisen: “Vi skal have det hele med! ”

Cecilie fortæller med sin sædvanlige charme om det sjove og lærerige venskab – og om Lises strategier for at opnå et langt, værdigt og tilfredsstillende liv. Foredraget vil fokusere på, hvad Cecilie har lært af sit makkerskab med “Fruen”, men også hvad vi alle sammen kan lære af Danmarks mest imponerende pensionist.

Et underholdende og livsbekræftende foredrag om visdom og venskab mellem to kvinder fra hver sin generation.

Foredraget afholdes i området ved Espresso House.

 
Pris 180,-
Tilmelding nødvendig klik her
Til aktiviteter