Generel information

GENEREL INFORMATION

BABY LOUNGE

OBS: Vores Baby Lounge på 1. sal er under ombygning frem til påske. Benyt vores midlertidige Baby Lounge, som du finder ved Trappe Vest, hvor du tager elevatoren ned til -1

I RO's Torvs Baby Lounge på 1. sal kan du i fred og ro amme og pusle dit barn. Tag panoramaelevatoren ved hovedindgangen og gå ned ad gangen forbi Ristorante La Rustica. I Baby Loungen er der sofaer, puslepladser, mikrobølgeovn til at varme mælk, toilet samt legehjørne til de ældre søskene.

 

Ophold i vores Baby Lounge er udelukkende for familier med små børn. RO’s Torv forbeholder sig ret til at bortvise andre uden naturligt ærinde.

 

Åbningstider

Hverdage

10:00 - 19:00

Lørdag

10:00 - 16:00

Søndag

11:00 - 17:00

FRI WI-FI

På RO’s Torv kan du altid komme gratis på internettet via din egen bærbare computer eller PDA med trådløst netkort. Vi tilbyder nemlig vores kunder fri Wi-Fi på Torvet og rundt om i gangene.

 

Sådan gør du

– Tænd din computer

– Find det trådløse netværk (typisk en knap nederst til højre på skærmen)

– Vælg hotspot ”RO's Torv Free Wi-Fi”

– Når du starter din browser, bliver du automatisk dirigeret til startsiden – du har nu adgang til internettet

 

RO's Torv har ikke mulighed for at yde support, hvis du ikke kan komme ind på internettet. Belast venligst ikke centrets personale med tekniske spørgsmål.

 

På RO's Torv gælder de samme regler for brugen af internet som i alle andre åbne netværk.

 

Når du bruger RO's Torv Free Wi-Fi, så accepterer du samtidig at overholde de danske love for brug af internet. Du må bl.a. ikke vise indhold, der kan støde andre mennesker omkring dig – fx erotiske sider.

 

Hold dig fortrinsvis til internetsider fra kendte firmaer eller organisationer. Hvis du søger efter ’useriøse sider’, gør du måske noget ulovligt og risikerer også at aktivere gemte virus og ødelæggende programmer. Vi kan ikke give en fast definition på, hvad ’useriøse sider’ er, men undgå så vidt muligt sider med porno, spil, chat, hacking, musik, video og lignende.

 

Du må kun downloade materiale, der ikke er i strid med gældende lovgivning og regler for bl.a. ophavsret.

 

Vigtigt

Du skal vide, at dit udstyr kan ses og bruges af andre, hvis du ikke har beskyttet det som anbefalet med fx lokal FireWall, antivirus-software m.v. Datea og RO's Torv fralægger sig ethvert ansvar for en sådan indtrængen.

TOILETTER

Toiletterne er placeret ved Trappe Øst (på 1. sal), ved Trappe Vest (i kælderniveau -1) og på 1. sal ved Kino. Der er ingen toiletter i stueplan.

HANDICAPFACILITETER

På RO's Torv har vi 14 handicapparkeringspladser fordelt rundt om i parkeringshuset.

 

RO's Torv har en kørestol, som kan lånes til brug i centret i butikkernes åbningstid mod et kontant depositum samt aflevering af legitimation. Kontakt Centerinformationen for at høre nærmere.

 

Handicaptoiletter er placeret samme steder som de almindelige toiletter – ved Trappe Øst (på 1. sal), ved Trappe Vest (i kælderniveau 1) og på 1. sal ved Kino.

 

Herudover er der elevatorer til de forskellige plan samt lifte de to steder i centret, hvor der er niveauskift, så også gangbesværede let kan bevæge sig rundt.

RØGFRIT CENTER

RO's Torv er et røgfrit center. Det betyder, at der også er rygning forbudt på alle cafeer og restauranter – det gælder også e-cigaretter.

 

Rygning er udelukkende tilladt helt udenfor, hvor der også er opstillet kummer som askebægre.

SIKKERHED & TRYGHED

På RO's Torv er der lagt stor vægt på, at vores kunder kan føle sig trygge. Vagter fra Københavns Vagtgruppe er derfor til stede i centret, hvor de hver dag sørger for ro, orden og sikkerhed.

 

Du er velkommen til at kontakte dem, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

 

Du kan også få fat i vagterne via Centerinformationen.

TILLADELSER

Hele RO's Torv er privat område. Det er derfor ikke tilladt at hænge materiale op nogen steder i centret eller i p-huset. Herudover kræver fotografering, videooptagelse, spørgeskemaundersøgelser og uddeling en særlig tilladelse.

 

Kontakt Centerinformationen i god tid, hvis du ønsker at søge om en tilladelse. Læs desuden ordensreglerne her på siden.

ORDENSREGLER

Af hensyn til centrets kunder har RO's Torv, i samarbejde med politiet og Roskilde Byråd, opstillet følgende bestemmelser, som er gældende i hele centret samt på udendørsarealet:

 

1. Centret er et fodgængerområde. Det er således ikke tilladt at medbringe cykler, knallerter eller lignende, eller benytte rulleskøjter, skateboard, løbehjul og lignende i centret. Cykler skal henstilles i cykelstativerne og knallerter på de hertil indrettede arealer.

 

2. Husdyr må ikke medtages i centret.

 

3. Henkastning af papir og affald samt forurening i øvrigt eller beskadigelse af bygninger, bænke, beplantning eller andre af centrets indretninger er ikke tilladt.

 

4. Det er ikke tilladt uden for centrets godkendte serveringsområder at indtage alkoholiske drikke (øl, vin og spiritus). Medbragt mad og drikke må heller ikke nydes på centrets område.

 

5. Det er ikke tilladt at færdes så synligt beruset i centret eller på dets område, at det kan give anledning til ulempe for andre eller genere andre ved tilråb eller på anden måde.

 

6. Omdeling af brochurer, interviews, propaganda, salg etc. samt erhvervsmæssig fotografering er ikke tilladt uden forudgående tilladelse.

 

7. Opsætning af plakater er ikke tilladt.

 

8. De tilsynsførendes anvisninger skal følges.

 

9. Rygning på centrets fællesarealer er ikke tilladt.

 

10. Det er ikke tilladt at bære tøj med rygmærke i centret.

 

Overtrædelse af ordensreglementet kan straffes efter politivedtægten.

RETURRET

Et køb i en butik er en bindende aftale, og der er ingen regel i købeloven, der giver dig fortrydelsesret.

 

Mange af RO’s Torvs butikker tilbyder dog som en service, at deres kunder kan komme tilbage med varen og enten få pengene igen eller bytte til andre varer. Butikker, der tilbyder returret, vil normalt oplyse det på skilte i butikken eller trykke det på bonen.

 

Læs evt. mere på www.forbrug.dk

KONKURRENCEBETINGELSER

Gælder for konkurrencer på RO's Torvs facebookside.

 

Sådan deltager du

1. Spørgsmålet i facebook-opslaget besvares i kommentarfunktionen, der er direkte tilknyttet opslaget.

 

2. Vi kontakter vinderen på facebook i kommentartrådens svar-funktion, når konkurrencen er slut, og vinderen er fundet. Her vil vinderen blive bedt om at kontakte RO's Torv i privatbeskedfunktionen på facebook med kontaktoplysninger, så det kan aftales, hvornår præmien kan afhentes på RO's Torv.

 

3. Husk, at der er en svarfrist på 5 hverdage efter, at man er blevet kontaktet i kommentartråden. Hvis vinderen ikke har henvendt sig til RO's Torv inden for 5 hverdage efter, at vinderen er blevet kontaktet af RO’s Torv i kommentartråden, frafalder præmien, og en ny vinder trækkes.

 

Man kan deltage under forudsætning af, at retningslinjerne for brugen af facebook overholdes.

 

Om præmien

Præmien fremgår af konkurrenceopslaget på facebook.

 

Præmien skal afhentes på RO's Torv og kan ikke byttes til kontanter eller andre varer.

 

Ved gavekort/varer tilknyttet specifikke butikker, gælder butikkens retningslinjer for gavekortet/varen.

 

Hvordan udtrækkes vinderen?

Vinderen vil blive valgt af et panel nedsat af RO's Torv. Dette panel alene afgør, hvem der vinder konkurrencen. Alle kommentarer tilknyttet konkurrenceopslaget, tages i betragtning. Hvis det fremgår af opslaget, at vinderen findes ved lodtrækning, vil denne lodtrækning være tilfældig.

 

Vinderen vælges på tidspunktet, der er angivet i opslaget. Vinderen vil derefter få besked direkte i kommentartråden med yderligere information.

 

Hvis en vinder ikke svarer på vores henvendelse indenfor 5 hverdage, anses vinderen for at have afstået for at modtage præmien. Præmien vil derfor frafalde, og en anden vinder vil blive udtrukket.

 

Hvem arrangerer konkurrencen?

Konkurrencen arrangeres af RO's Torv, RO's Torv 1, 1. 55, 4000 Roskilde, telefon 46 38 06 80. Ansatte på RO's Torv, i RO's Torvs butikker/restauranter og Marketing Lion har ikke mulighed for at vinde præmier i konkurrencen.

 

Arrangøren reserverer sig retten til, under rimelige omstændigheder, at aflyse konkurrencen på et hvilket som helst tidspunkt uden derved at pådrage sig nogen form for ansvar. Nærværende regler kan til enhver tid ændres uden forudgående varsel. Meddelelse om eventuelle ændringer vil blive annonceret på RO's Torvs officielle facebookside.

 

Konkurrencen er på ingen måde sponsoreret af, støttet af, administreret af eller associeret med facebook.

 

Facebook har intet ansvar for elementer i konkurrencen.

 

 

Postadresse: RO’s Torv, RO’s Torv 1, 1. 55, 4000 Roskilde

GPS-adresse: RO’s Torv, Københavnsvej 29, 4000 Roskilde