ønsketræet

ØNSKETRÆET

Fra 24. november

Igen i år har vi opstillet Ønsketræet på RO’s Torv lige ved hovedindgangen. Træet er fuld af ønskesedler, der gi’r dig mulighed for at opfylde et brændende juleønske hos et udsat barn, der trænger til opmuntring midt i en svær tid. Alle modtagere af gaver er udvalgt specielt i samarbejde med bl.a. Red Barnet og Mødrehjælpen i Roskilde. Sammen sørger vi for, at gaverne når ud til alle børn inden juleaften.

 

Alt du skal gøre er at plukke et ønske fra træet, købe gaven, pakke den ind og aflevere den sammen med den nederste del af ønskesedlen i RO’s Torvs Centerinformation på 1. sal inden for 3 dage og senest 14. december kl. 20

 

Ønsketræet er lavet i samarbejde med Rotaract Roskilde – sammen ønsker vi alle en glædelig jul og sender de varmeste juletanker, til alle jer, der hjælper!

 

De seneste par år har rigtig mange kunder ønsket at hjælpe og købt masser af fine gaver til de udsatte børn. Det har betydet, at vi er løbet tør for ønsker. Såfremt det sker, vil Rotaract løbende kontakte de organisationer, som indsamler ønskerne, og se om det er muligt at hjælpe flere børn. Så du er velkommen til at komme tilbage en anden dag og se om der er kommet flere ønsker på træet.

 

Husk at RO’s Torvs butikker holder åbent alle dage i december kl. 10-20

Enkelte butikker undtaget. Helligdage lukket, nytårsaftensdag 10-14 og 1. januar lukket. Fitness dk, Føtex, Kino og spisesteder har udvidede åbningstider.

 

 

Postadresse: RO’s Torv, RO’s Torv 1, 1. 55, 4000 Roskilde

GPS-adresse: RO’s Torv, Københavnsvej 29, 4000 Roskilde