månedens kunstner juli

MÅNEDENS KUNSTNER I JULI

Fra søndag 2. juli kl. 12

Roskilde kunstforening og RO’s Torv er gået sammen om månedens kunstner, som er en løbende udstilling midt på Torvet, der hver måned sætter fokus på udvalgte værker fra en ny spændende kunstner. I juli kan du møde kunstfotograf Else Vinæs, der indleder udstillingen på RO’s Torv med en kort fernisering søndag 2. juli kl. 12.

 

Else Vinæs’ kunst afspejler et glimt af virkeligheden og illustrerer, hvad øjet ser og sjælen føler. Realismen ophæves og der skabes et billedsprog, hvor fiktionen danner en ny helhed.

 

Drivkraften til udstillingens billeder er en interesse for og fascination af historiske steder. Det fortidige bliver rekonstrueret og bærer spor ind i nutiden og kan eventuelt pege ind i fremtiden. Kunstværkerne indeholder både et billede af noget og et billede på noget.

 

Billederne viser en iscenesat virkelighed med baggrund i efterladte, forfaldne bygninger og mindesmærker. Her ophæves den troværdige fremstilling og billedets sandhedsværdi ændres. Historien taler til vores nutid.

 

Postadresse: RO’s Torv, RO’s Torv 1, 1. 55, 4000 Roskilde

GPS-adresse: RO’s Torv, Københavnsvej 29, 4000 Roskilde