Aktiviteter

RO's Torv har løbende fantastisk underholdning og spændende aktiviteter for både børn og voksne. Her kan du følge med i vores program, der løbende opdateres. Desuden kan du se, hvornår der står butikker klar på Centertorvet med gode tilbud.

Kommende Aktiviteter

Queen of Scandinavia casting
Lørdag den 11. maj kl. 10-16  


Lørdag den 11. maj kommer Danmarks største skønhedskonkurrence Queen Of Scandinavia til RO´s Torv for at afholde casting.

 

Vi leder efter tyve naturlige, smukke piger, der skal repræsentere Danmark ved fire forskellige internationale skønhedskonkurrencer. Måske er du en af dem?

For at deltage skal du være mellem 13-26 år. Der er ingen krav til mål eller højde, men du skal have personlig ud stråling og glimt i øjet. Til castingen kan du få lagt
make-up af dygtige makeupartister og taget nogle professionelle billeder, som du modtager efterfølgende.

Alle der deltager får desuden en goodiebag med make-up og skønhedsprodukter til en værdi af min. 300 kroner.

Castingen finder sted lørdag d. 11. maj klokken 10-16 på Centertorvet.

Det handler om at give
TrygFonden udstiller på RO's Torv fra den 13. maj til den 27. maj   


TrygFonden har taget temperaturen på danskernes lyst til at yde en frivillig indsats og engagere sig i sine medmennesker. 20.000 billeder og 10.000 kilometer på landevejen er blevet komprimeret til 20 konkrete og lokale vidnesbyrd på, at det nytter at gøre en forskel.  

 

Billederne går helt tæt på almindelige mennesker og deres til tider akutte behov for en hjælpende hånd i hverdagen, og dem der træder til, når det er påkrævet. Fra den fattige teenager, der får hjælp til kontingent og sportssko, de forsømte drenge, der får en chance mere på golfbanen, frivillighedskorpset på hospice, til vågekonen, der træder til, når ingen andre kan eller vil. 

 

TrygFondens fotoudstilling ”Det handler om at give” er en hyldest til det at give. Hvad enten det er omsorg, livsglæde, fornyet tro, en trøstende hånd, større og bedre viden, en oplevelse eller et skub i den rigtige retning. 

 Oplev den inspirerende og tankevækkende udstilling på RO’s Torv fra mandag den 13. maj til mandag den 27. maj.

Fuglehus-værksted på RO's Torv
Lørdag den 25. maj og søndag den 26. maj fra kl. 11-15   


Udenfor pipper fuglene på livet løs. Det er nemlig blevet yngletid, og fuglene har derfor travlt med at finde et egnet sted at bygge rede.

 

Tag børnene med i fuglehus-værkstedet på RO’s Torv. Her kan børnene lave de flotteste farvestrålende fuglekasser med zinktag, der med sikkerhed vil pynte i haven eller på altanen. Og så gælder det bare om at lokke en fugl til at flytte ind i kassen og lægge sine æg, så I kan få masser af glæde af de små dunede fugleunger.

 

Husene er færdiglavet på forhånd. Børnene skal male dem og dekorere med stickers og træpinde. Husene er lavet i træ og har zinktag, der kan tages af, så det nemt kan ren­gøres og bruges igen år efter år.

 

Fuglehus-værksted har åbent lørdag den 25. og søndag den 26. maj 2013 fra kl. 11-15, og du finder værkstedet på Centertorvet. Det er gratis at deltage.

Altid Et Besøg Værd

Kino RO's Torv

Altid de nyeste og bedste film!


En tur i biografen kan altid anbefales. Kino RO's Torv er bygget efter alle de nyesteteknikker for at sikre dig den bedste oplevelse. Der er nye fremvisere til filmene (også til 3D-film), THX-højtalere og andre suveræne lydenheder. Kino har desuden specialdesignede sæder i de fem flotte sale.

Se mere på Kino RO's Torvs hjemmeside!